top of page

Opskrift på rigtige far frikadeller

  • Peter Godtman
  • 4. nov. 2024
  • 3 min læsning
Opskrift på frikadeller stegt i smør og olie
Sådan skal rigtige far frikadeller se ud

Du finder hverken speltmel eller aubergine, squash eller ærter i min frikadelle opskrift. Jeg kommer heller ikke til at fortælle dig lange og farverige historier om, at opskriften kommer fra min mor, og hendes mor før hende. Det her handler om opskriften på at lave en rigtig frikadelle, hverken mere eller mindre


Tjek lige billedet.... det er altså fra eget komfur med en mobiltelefon og ikke et mad-magasin, der lover himmelske oplevelser med perleløg og linser i din frikadellefars. Min opskriften er en helt igennem gedigen far frikadelle.


Opskrift på frikadeller til 2 voksne og 4 børn

Ca. 700 gram grofthakket kalv- og grisekød

10 spiseskefuld mel

5 teskeer groft salt

En gavmild kværn peber

1/3 teskefuld 3. krydderier

3 æg

3-4 spiseskefulde grofthakket løg

2,5 deciliter let- eller sødmælk

Majsolie og smør til stegning


I ovenstående opskrift på frikadeller er der nok til vores familie med 4 børn til en aften, og en ekstra delle til madkassen dagen derpå. Men så er det også slut.


Tilberedning af frikadellefars

Der er ingen frikadeller, der er blevet gode af at blive lavet forhastet. Så tag dig tiden til at gøre tingene godt, og både du og dine børn vil blive markant gladere.


  1. Smid farsen i en stor margretheskål og ælt den godt igennem. Når du køber hakket kød hos slagteren eller i supermarkedet, er det strimlet og luftigt, derfor er det vigtigt at trykke luften helt ud af kødet, og få en god solid klub, du kan arbejde med.

  2. Tilsæt mel, groft sagt, peber og 3. krydderi til skålen

  3. Brug en røremaskine eller håndmixer med dejkroge, og sørg for at ingredienser er HELT blandet sammen med hakkekødet. Så tag dig tid. Der må ikke ligge mel i bunden af skålen. Brug evt. endejskraber af og til for at sikre, at alt kommer med ind i kødet.

  4. Tilsæt 3 æg og 3-4 gavmilde spiseskefuld grofthakket til frikadellefarsen. Fortsæt med mixer eller røremaskine til det er grundigt rørt sammen. Giv dig tid, brug bare 4-5 min på det, før du fortsætter.

  5. Tilsæt langsomt mælken til frikadellefarsen lidt af gangen. Sørg for at det røres helt ind i farsen, så det ikke sjasker rundt i skålen, men bliver en god jævn fars, der er luftig og nem at forme.


Stegning af frikadeller

Nu har du lavet din frikadellefars lige efter kunstens regler, så er der ingen grund til at koge dem, eller forvandle farsen til små kanonkugler. Stegning af frikadeller kræver lige så meget kærlighed, som farsen.

  1. Tag en god tykbundet pande gavmildt med solsikke olie, og to gavmilde spsieskeer smør. Jeg bruger noget der minder om denne Eva Trio stegepande med keramisk belægning, om end den jeg har stående er i en lidt dyrere kategori.

  2. Sæt temperaturen på ca. 80% af max, og sørg for at smørret smelter og fordeles godt i olien.

  3. Inden smørret brunes, begynder du at forme frikadellerne med en spiseske, og lægger dem der med uret rundt. Du kender din stegepande bedre end jeg, så sørg for at fordele frikadellerne, så de første ligger på den mindst varme del af panden.

  4. Når du er færdig med at lægge frikadellerne på panden, begynder du at vende de førster. Frikadeller skal vendes mindst 3-4 gange under stegning for at sikre den jævne og flotte gyldne stegeskorpe.

  5. Bliver frikadellerne for brune for hurtigt, kan du skrue lidt ned, men ikke for meget. Sørg hellere for at flytte dem lidt rundt på panden, så de får en ensartet farve.

  6. Efter ca. 10-12 minutter burde frikadellerne have en flot varieret og mærk stegeskorpe. Er de for lyse, må du øve dig på det næste sæt. Komfurer og stegepander er meget forskellige


Opbevaring af frikadeller i køleskab

Med ovenstående opskrift er der sjældent mere end 5-6 deller tilbage til køleskabet. Af og til laver jeg dog større portioner, hvor jeg både fryser dem og putter dem i køleskabet, så jeg altid har lidt let mad klar til de travle dage. Som udgangspunkt frikadellerne at holde sig fint i køleskabet op til 6-7 dage, hvis du putter dem i en tæt opbevaringskasse.

Opbevarer jeg dem i fryseren plejer jeg at sige 3-4 måneder... men jeg har faktisk aldrig oplevet, at de har holdt måneden ud, for der kommer altid dage, hvor vi enten laver lidt lækker frokost om lørdagen, eller hverdagen med ekstra mange fritidsaktiviteter, hvor vi kun har 10 minutter til at fikse en hurtig håndmad.



Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
bottom of page